Engelsk studiekreds

| 0 comments

Vi tog en fortællerunde om hvad vi har foretaget os, siden sidst vi havde møde i studiekredsen

 

3. klasse

Eleverne bruger stadig book creator til at samle produkter indenfor hvert emne. De har arbejdet med emnet Food, Seasons, days and months.

Ipad bliver brugt til at samle op på nye ord og sætninger i faget.

 

De har testet nye apps:

fun english apps (generelt alle under dette navn)

Reading game

fun english videos – en god måde at aktivere eleverne på

 

Disse Apps bliver brugt som ekstra. Der overvejes om der skal tilkøbes nogle af disse apps. Eleverne er hurtigt igennem det gratis område dvs. levetiden er forholdsvis kort.

4-5. klasse

Er begyndt at have en fag-klasseblog – inden hver dobbelt-lektion kan eleverne se hvad de skal arbejde med. Her er lagt links ind og en kort beskrivelse af hvordan lektionerne skal foregå.

Da bloggen startede op blev der gennemgået på klassen hvad dagens plan var. Nu går eleverne selv ind i starten af lektionen og læser hvad de skal i dag. Der bliver lagt vægt på, at eleverne skal mediere det stof vi gennemgår. Der arbejdes for tiden med Heroes, hvor eleverne skal ende ud med at lave deres egen Helt og holde et kort foredrag omkring dette.

Book Creator bruges til at samle alt omkring emnet. Derudover bruges showbie til jævnligt til hjælp af læreren hvis eleverne har produceret noget derhjemme eller ikke når at få hjælp på klassen.

Vi har siden sidst fået abonnement på Engelskfaget.dk. Vi er alle enige om det er en god lærerressource. Vi bruger dog ikke de færdiglavede forløb, vi remedierer materialet så det passer ind til vores allerede planlagte forløb.

 

En god app er:

Learn English

Her kan eleverne tilegne sig nye ord og øve sig i sætningskonstruktion. App’n bruges til ekstra aktivitet. Eleverne er meget glade for dens simple design og tilgængelighed.

6. klasse

I 6. klasse arbejdes der med indscannede tekster. Senest er der arbejdet med emnet Heroes og efterfølgende med emnet Scotland.

Der arbejdes primært med følgende apps: keynote, showbie puppet pals

Hver lektion starter med den fælles dagsplan lægges ud i showbie og gennemgås på klassen

 

Emnerne indledes med indscannede tekster, det kan være historier omkring emnet, det kan være opgaver tilknyttet emnet. Under emnet Scotland skulle eleverne genfortælle Skotlands historie. Her skulle de bruge Puppet Pals. Herunder er der et eksempel på et elevarbejde.

Derudover har de forberedt et lille foredrag omkring Scotland. Her brugte de keynote til præsentation.

Eleverne har testet app’n Itranslate. Fremadrettet bruger de dog ordbogen.com (kræver abonnement). Den er hægtet op på Uni-login.
English for children LITE – overvejes til begynderengelsk

Skriv et svar

Required fields are marked *.