Studiekreds Matematik

| 0 comments

Siden sidst

I den ældste klasse har det været en udfordring for læreren at få integreret de apps, der ligger på iPad’n til faget matematik. Eleverne viser ifølge læreren ikke interesse for de apps, der er tilgængelige.

I vores 3. klasse har de brugt forskellige træningsapps. Især skolemat er blevet brugt flittigt. Derudover har de lært at bruge Mine tabeller som et øveværktøj til at få styrket deres tabeltræning. Vi har ydermere sparet et par laminerede gangeplader, da en sådan er i app’n. Derudover kan nævnes Geoboard, wings og cube construct. Den sidstnævnte, som er et 3D program hvor man kan bygge med centicubes har vist sig at være svær for enkelte elever. De besidder ikke evnen endnu til at kunne forestille sig den rummelige figur på iPad’n, der har vi så brugt almindelige centicubes for de kan styrke deres rummelige sans.

I 4. klasse er de blevet vant til at bruge ipad i hver lektion. Vi har i den seneste tid testet wings, der er en app, der træner mængdeforståelse og multiplikation (i gratisversionen). Eleverne synes godt om denne app, da den er opbygget til at man hjælper en fugl med at få genetableret sin hus og rede ved at flyve efter de største mængder. Spiluniverset styrker læringen hos eleverne. Derudover er der brugt Geometry pad. En app, der er skrevet om tidligere. Ipad’n er især blevet brugt som ekstra opgaver og som tidligere nævnt til træning af visse områder indenfor det materiale, der skal gennemgås på 4. klasses niveau. Her har eleverne også arbejdet med Icut, der træner eleverne i at spotte kongruente figurer.

Ipad’n fungerer også helt basalt som lommeregner og lektiebog.

Teknikken?

 

Af uforklarlige årsager er der en lærers iPad, der til tider går i sort under afprøvning af diverse apps. Der er ikke en systematisk udgang på denne sorte skærm. Vi vil prøve i den følgende tid at redegøre for hvornår der sker, hvilken app, der forårsager fejler og muligvis hvorfor det sker. Det vil gøre det lettere for IT-vejleder at lave en fejlfinding på iPad’n

Fremadrettet

Vi vil i det kommende skoleår inddrage hvordan vi vil integrere iPad’n i vores undervisning og skrive dette i vores årsplan. Fremadrettet vil vi næste skoleår få et prøveabonnement på matematikfessor.dk og se om vi kan drage nytte af denne onlinetjeneste via iPad

Apps

IT-vejleder har fundet følgende apps, der skal tages i brug fra næste skoleår af: King og math, King of math Junior, math sprint.

Skriv et svar

Required fields are marked *.